Jumping® Fitness
En fantastisk motionsform – intensiv, sjov & skånsom
Hvad er Jumping® Fitness?
Jumping® Fitness er en fantastisk motionsform, som er utrolig sjov, intensiv og samtidig meget skånsom for leddene. Det er en motionsform for stort set alle – både nybegyndere og erfarne fitnessentusiaster i alle aldre.
Jumping® Fitness dyrkes i mere end 50 lande – vi er den største trampolin-baserede træningsform i verden!
Jumping® Fitness gør det sjovt at komme i form!
Helt kort kan Jumping® Fitness beskrives som arerobic-inspireret træning på en specialudviklet trampolin. Der er fuld knald på, når musikken spiller – og kombinationen af en trampolin med styr og de særlige Jumping® Fitness-øvelser giver en utrolig intensiv træningsform, hvor du hele tiden er i gang.
Med Jumping® Fitness får du på rekordtid forbedret din kondition, imens du også øger din muskelstyrke, smidighed og stabiliteten i leddene. Samtidig er Jumping® Fitness særdeles velegnet til genoptræning efter idrætsskader og kan også dyrkes af mange gigt- og rygpatienter.
Vil du være med?
Jumping® Fitness dyrkes i dag af mange tusinde børn, unge, voksne og ældre i hele Danmark.
Vi samarbejder med mere end 200 fitnesscentre, gymnastikforeninger, aftenskoler og fysioterapeuter, som alle har gennemgået vores certificerede instruktøruddannelse og nu tilbyder Jumping Fitness som træningsform.
Vi har også rigtig mange private kunder, der køber en trampolin og træner derhjemme. Især under corona-nedlukningen har mange fundet ny energi og inspiration ved at følge vores uddannede instruktører, som løbende lægger nye træningsvideoer på vores Facebook og YouTube.
Hvor køber du din trampolin?
Jumping® Fitness Danmark er eneforhandler af de specialdesignede Jumping® Fitness trampoliner i Danmark og Sverige.
Vi kender trampolinerne til bunds og rådgiver meget gerne, så du får det rigtige udstyr – ikke nødvendigvis det dyreste, men det udstyr, der passer bedst til dine behov. Det er vigtigt for os, at du oplever succes med vores produkter.
Vil du selv være instruktør?
Jumping® Fitness Danmark afholder instrukturuddannelser ca. 10 gange om året, og vi har siden starten i 2015 uddannet mere end 500 danske og svenske instruktører.
Vi tilbyder fire forskellige kurser. En basisuddannelse for dig, der gerne vil være Jumping® Fitness instruktør – og tre overbygningskurser, hvor du kan videreuddanne dig og perfektionere din undervisning.